Jeg er på et stadie i min såkaldte sorgproces hvor jeg kun får slæbt mig selv i bad hver fjerde dag. Åbenbart. Og kun hvis der er en presserende grund. Fx en date med en gammel flamme eller som i dag, min allerførste bytur siden juni. (Okay, det er ikke så mærkeligt for mig – den kærestekedelige udgave af mig hader pretty much at gå i byen. Satser på at single-mig er mere vild efter at tage tequilashots og blive lagt an på af fremmede).
Jeg gider ikke gå i bad these days fordi hulkegråden lyder så voldsom under bruseren.
Og den finder mig altid. På en eller anden måde.
aner ikke hvad jeg laver 
Åh hvor jeg kender det! Var jo nærmest ikke i bad i en uge da Idioten var skredet, for ja, det er et håbløst sted at tude igennem. Men hvis man lige kan overleve det skide bad er der ikke langt til fosterstilling under dynen!
Jeg er glad for at jeg er ikke den eneste med et anstrengt forhold til de skide bade i de her situationer. Jeg vil prøve at huske huske det med at afstanden mellem bad og fosterstilling ikke er så lang. Måske endda give mig selv lov til at indtage fosterstilling i sengen lidt oftere. Det er pisse træls at skulle være så skide stærk hele tiden.