om jalousi og løgne

S besøger veninde i hovedstaden denne weekend. Jeg ved ikke om jeg er skuffet eller lettet over ikke at være den mindste smule jaloux. Sandheden er at han kunne kneppe hele København, og jeg ville nok stadig være ligeglad.

Når jeg tænker på Ham den anden sammen med sin veninde fra hovedstaden, hende jeg imod enden fandt ud af at han havde besøgt en lille håndfuld gange uden at sige noget til mig for ‘hvad nu hvis jeg misforstod det som noget det ikke var og blev ked af det?’ og senere ‘for nu var det ligesom allerede blevet til en løgn, og ingen gider fanges i at være en løgner’, når jeg tænker på dét, vender det sig i maven på mig. Da jeg fandt ud af det blev han ved med at sige ‘jamen jeg har jo ikke været sammen med hende, det skal du vide – det var aldrig på den måde’. Jeg var så rablende ligeglad. Ville næsten ønske han havde været sammen med hende. Det er nemmere at forstå at man holder kæft om folk man knalder med, end det er at forstå at man totalt undlader at fortælle sin kæreste at man har en god veninde, man har tænkt sig at beholde.

Jeg er så træt af at jeg fandt ud af det på et tidspunkt hvor han selv var kommet frem til at der ikke var så meget at kæmpe for. For jeg fortjener fandme mere undskyldning end jeg fik. Nu sidder jeg tilbage uden at vide hvornår han løj, og hvornår han ikke gjorde. Man burde i virkeligheden ikke savne sådan en røvhulsløgner så meget, burde man?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s