- Jeg er nu hende der googler ‘stages of grief break up’. Jeg er overrasket over at det ikke kom før; under De Seks Dages Pausehelvede var jeg meget hurtigt hende der googlede ‘relationship break cope how’. Kan i øvrigt informere om at jeg fandt den her fine artikel som er sjov og sød, og så elsker jeg at læse de mange kommentarer fra folk der har slået op med deres kærester. Hvis jeg skal følge den beskrivelse det fine kvindesite (so American!) opgiver, så springer jeg lidt frem og tilbage mellem isolation, vrede og accept alt efter hvilket ben jeg får først ud af sengen om morgenen. Det er vist også okay.
- Apropos vrede, så er jeg begyndt at bruge køreture på noget lidt sjovere end at græde. Jeg skælder ham ud. Lader som om han sidder ved siden af med en mundkurv på, og tvinger mig selv til halvråbe alle de ting jeg ikke kunne få mig selv til at sige til hans ansigt, fordi jeg jo godt ved han er ked af det nok i forvejen uden også at skulle råbes af. Jeg er et eller andet sted glad for at have gang i ægte radiostilhed imens jeg har det sådan her, for jeg tror jeg kunne komme til at sige virkelig mange ting til ham der ville gøre det umuligt for os at være venner på noget tidspunkt. Klassiske ting, du ved. Jeg troede fandme jeg kunne stole på dig-ting. Du er det mest egoistiske svin jeg nogensinde har brugt min tid på-ting. Min favoritter er helt sikkert: Jeg håber sgu du aldrig finder ud af hvad du vil med dit liv, at du aldrig mere finder en så villig til at finde sig i dit lort som mig, og at der ikke kommer nogen til din begravelse når du dør – jeg kommer i hvert fald ikke! og den helt simple: Vores største problem er at jeg er blevet voksen i løbet af de sidste fire år, og at du ikke er. Og det hader jeg dig for. Jep. Radiostilhed er bestemt en god idé lige nu.
- Nu vi taler om radiostilhed, så er jeg kommet frem til med mig selv at den først kan brydes når jeg har opfyldt en række kriterier. 1) Jeg skal have haft en uge med flere gode dage end dårlige. En god dag behøver ikke nødvendigvis være kendetegnet af at jeg overhovedet ikke har været ked af det. Fire dage ud af syv skal jeg bare være gået i seng med tanken ‘jeg er glad for, at vi ikke er sammen mere’. 2) For både hans og min skyld skal jeg gerne have arbejdet mig igennem den værste vrede selv, så jeg ikke inderst inde har lyst til at kradse øjnene ud på ham næste gang jeg ser ham og ender med vred sex i stedet for. 3) Jeg skal have været sammen med minimum én anden (gerne S) så jeg kan sige “jep!” når han helt sikkert i et anfald af ‘åh vi er så cool med alting’ spørger mig om jeg så har været sammen med en anden siden sidst. Især i tilfælde af at han også har. Det er fandme ikke en konkurrence jeg skal tabe. (Og hvis du nu sidder der og siger ‘ej, det er altså ikke en konkurrence, og man skal passe på sin krop og sin psyke og ikke knalde med folk bare for at gøre det, så hey – fuck you!).
aner ikke hvad jeg laver 
Det ER en konkurrence. Det er det bare. Og jeg er fandme stadig lidt bitter over at jeg tabte den, og ikke svarede “jo, jo vi knalder rundt” da Idioten 5 måneder-post-break-up spurgte om der var noget mellem Kokken og jeg.
THANK YOU! Jeg skal fandme vinde den konkurrence. Han skal dælme ikke gå og tro at jeg bare går og tuder. (Det er jeg også, men det ene udelukker jo ikke det andet!).
I øvrigt: Pis også. Ku’ være fedt hvis man kunne tage revanche på en eller anden måde – men det er også lidt malplaceret lige at smse det nu: “Hey, btw, så får jeg masser af pik! MASSER AF PIK.” Hæ. Nej.
Ja, kampen er desværre tabt, har ellers overvejet den sms en milliard gange. Effekten bliver nok bare ikke helt det samme over et år for sent. Og derudover trumfer forelskelse i Piercingen sku nok også knalderi med Kokken. Pis fucking os. Så hold du bare fast i planen, jeg er sikker på det er meget federe hvis man vinder den skide konkurrence.
Det kan godt være det trumfer den, men det ville sikkert stikke lidt alligevel. (For mig gælder det i hvert fald at) uanset hvor meget videre man er, stikker det altid lidt til jalousimonstret at blive mindet om at eksen også er videre. Men nej, en ‘btw, så boller jeg med folk, høhø’-sms ud i det blå sender ikke ligefrem en message om at man er kommet suuuper meget videre, så det værdige er helt sikkert nok at lade være. Men ja! Jeg skal fandme ikke misse min chance. Kan i hvert fald ikke se ham i øjnene igen uden at ha’ knaldet med en anden først (File under: Ting jeg aldrig troede jeg ville så meget som tænke).
Har selv været igennem en ordentlig omgang hjertesorger i foråret, og ufatteligt som det lyder, så er der faktisk en anden side. Jeg ryger selv ned i det dumme hul engang imellem, men jeg synes faktisk, at jeg har et meget dejligere liv nu.
Nu når du nævner at du Googler, så prøv http://www.unknownbreakup.com – synes selv det er en realistisk side, som har hjulpet mig meget.
Åh, jeg er glad for at du har fundet din silver lining! Det er dejligt.
Og det virker som et mega nice website! Meget sådan desillusionerende på en eller anden måde.