Der er, i min verden altså, kun to gode grunde til at have tung øjenmakeup på:
- Du skal i byen et sted med dårlig belysning hvor det ikke virker så voldsomt at du har verdens mørkeste øjenskygge og en kæmpe tyk streg eyeliner på.
- Du vil gerne give dig selv en rigtig god grund til ikke at begynde at græde.
Gæt hvilken grund der er min i dag! Ha, du gættede sikkert rigtigt.
Jeg har haft en hård morgen (uden nogen umiddelbar grund ud over det åbenlyse, dog) og skal i dag have transporteret min popo 250 kilometer gennem landet for at være sammen med en veninde et par dage. Lige nu indrømmer jeg gerne, at jeg ikke gider. Hverken køreturen, eller det med at catche up efter ikke at have set veninden i noget der ligner et halvt år. Hun skal have hele historien. Bliver snart træt af at fortælle den fra starten, og bare sidde der med Det Modige Ansigt på og sige ting som ‘jaja, det er også for det bedste,’ og ‘jeg synes jo heller ikke det var sjovt til sidst’, og ‘vi gør os selv en tjeneste i det lange løb’, når jeg i virkeligheden flatliner indeni over situationen.
aner ikke hvad jeg laver 