Jeg skal helt tilbage til lørdag for at tælle tilbage til en dag hvor jeg hele dagen sad med en følelse af ægte håbløshed. Samlet tudetid siden i lørdags er ikke mere end sølle femogfyrre minutter, og jeg kan mærke der er noget der skifter inde i mig; jeg ser ikke længere tilbage på de sidste fire år med idealiserende øjne, men begynder at kunne se de ting, jeg for fanden er glad for jeg ikke skal trækkes med mere. Som for eksempel hvor elendig han var til at lave aftaler. Hvor sjældent jeg følte, han virkelig, virkelig ville mig. Hvor irriterende det var nærmest at skulle tigge om lidt af hans tid. Hva’ fanden sker der for at jeg har fundet mig i det? Og det var jo ikke bare de sidste tre måneder – det var nærmere alt ud over det første halve år.
Jeg er gået så vidt som at have været i bad to dage i træk for første gang i en måned. Jeg går ud fra at jeg er i gang med det dér ene skridt frem – afventer spændt de to tilbage, realistisk som jeg er.
aner ikke hvad jeg laver 
Årh. Det der med ikke at føle sig prioriteret. Not cool!
So not cool! Og jeg troede virkelig det var noget jeg bare skulle finde mig i for al evighed. Er ret lettet over at jeg ikke behøver det alligevel, et eller andet sted!
Det er godt at høre det lysner forude.
Jeg har kun en gang i mit 37årige liv oplevet et brud der gjorde ondt, ondt, ondt. Det var også min første rigtige kæreste, vi var sammen et år, 15 og 16 år. Mens du sørger blev jeg stiktosset. Og var vred på ham i flere år. Hvilket er meget besværligt når man deler fritidsinteresse m masser af ture, møder og ikke mindst fælles venner.
En dag tilgav jeg ham. Hvilket måske er et mærkeligt begreb at bruge. Men jeg kan tydeligt huske det. Jeg havde vist gjort noget af det han havde budt mig, mod en kæreste efterfølgende. Og så kunne jeg vel ikke klandre ham mere, for samme menneskelige foreteelser. Kæft det lettede. Det var så sundt for min sjæl, og vi er venner/bekendte stadig idag. Men man kan vel ikke tillade sig at hade nogen fordi de ikke elsker én? Jo lidt tid måske, men sjælen forkrøbles sgu lidt med hver dosis negativ energi. Sørg igennem, men sørg for at søge lys og gode tanker og oplevelser, fx m S. Det lyder som om du er godt på vej 🙂
Det jeg egentlig ville fortælle er at jeg tror at bruddet med første kærlighed gør mere ondt end noget andet kærlighedslivet nærmest kan diske op med senere. Det er din første hærde-prøve – og første deltests er klaret (du hoppede ikke i havnen og du har været i bad flere dage i træk).
En ting gjorde mig nysgerrig; sex efter syv dage, hvordan kom den i stand???
Tusind tak for din søde kommentar, Charlotte! Det lyder mega kavt med de første par år med ekskæresten, føjda. Jeg er så “heldig” at min ekskæreste og jeg ikke kommer fra samme by, og ikke rigtig deler nogen venner – jeg har mine i min by, og han har sine i sin by, og ingen af os er blevet mere end bekendte med hinandens venner (det er måske også lidt trist, et eller andet sted). Jeg er et eller andet sted ret glad for at jeg ikke risikerer at rende ind i ham på gaden, en dag hvor jeg slet ikke er klar til det, og at der aldrig kommer til at være en situation hvor jeg skal være sammen med ham, men når jeg er ovre den her ‘føj hvor er du dog dum og hvor er jeg dog ked af det’-del af det hele har jeg bestemt tænkt mig at gøre alt i min magt for at være venner med ham, for jeg er ikke et sekund i tvivl om at han er en meget bedre ven end kæreste.
Sex-efter-syv-dage-situationen blev gjort mulig fordi han ugen efter vi gik fra hinanden var med min familie og mig ude at spise på min fødselsdag, fordi vi begge var ret sikre på at selvom det på sin vis var lidt mærkeligt at han var der, ville det føles tusind gange mere mærkeligt hvis han ikke var. Der var vist ingen af os der var rigtig klar til at give helt slip på det tidspunkt. Han sov hos mig, og da vi kom hjem om aftnen snakkede vi to-tre timer om os, og mig, og ham, og til sidst listede vi aaaalle grunde i verden der fandtes til at det var en dårlig idé at blive ved med at knalde – og så gjorde vi det alligevel. Classy, I know.
:))
Tak fordi du delte historien. Det er rart du har sigtet at blive venner. Det er nok sundere i længden end hede drømme om at koge hans kælekanin…hvis der er for meget fysisk kemi, er det nok bedre bare at holde sig laaangt fra hinanden. Det er så upraktisk for et venskab ;p