Tre tanker

• Vi spillede EGO hjemme hos min mor i går aftes. Rundt om sofabordet sad vi, fem hoveder, og prøvede at finde ud af hvor godt vi egentlig kendte hinanden. Min søsters kæreste trak et spørgsmål: “Hvis du helt selv måtte vælge, hvilket efternavn ville du så helst have: Taylor, Minelli eller Eastwood?”. Jeg fik en klump i halsen. Det spørgsmål fik Ekskæresten da vi spillede spillet herhjemme sidst. Eastwood, svarede han dengang, og jeg havde gættet rigtigt, og han kommer aldrig til at være med til at spille spil hjemme hos min mor mere.
• Jeg mærker bruddet meget, når jeg er sammen med andre mennesker. Når snakken går, tager jeg hele tiden mig selv i at skulle lige til anekdotisk at sige, “Nåh ja, Ekskæresten….”. Jeg når at stoppe mig selv ni ud af ti gange – for jeg vil ikke være hende der kun kan snakke om sin ekskæreste, fordi hun intet liv har selv. Jeg må satme lige ta’ at lave mine egne historier, så.
• Det forskrækker mig hvor akavet jeg føler mig når jeg omgås min gamle gymnasieklasse. De er jo alle sammen søde mennesker, og ingen vil mig noget ondt – jeg har ingen dårlige erfaringer med den flok. Alligevel dør jeg lidt når vi sidder ti om et bord til brunch, fordi jeg er så uendeligt bange for at sige eller gøre noget forkert. Jeg tror jeg klarede det okay i går. Fik sagt noget om, at jeg nok skal sørge for at ha’ en masse skandaler at fortælle om når vi når til vores julefrokost i december, fordi det er så lang tid siden jeg sidst var single. Folk grinede. Mission accomplished.