I går var jeg til Ladies Night. 4-retters middag, mandestrip, dildoparty, sprut, smøger, søde venner og onanisnak af alle ting. Jeg kom småfuld hjem med et smil på læben, fuldstændig modsat hvad der skete sidste gang jeg var i byen. Jeg har på fornemmelsen at jeg er kommet langt de sidste to uger. Jeg ved ikke om radiostilhed er den største faktor, eller om det i virkeligheden er tid.
Forstå mig ret, jeg savner ham stadig. ‘Du har jo ikke sådan ægte sluppet ham,’ sagde søde E til mig i går. Hun har nok ret. Hvis jeg ikke kan sove ligger jeg og tænker vores bedste øjeblikke igennem fra start til slut. Hvad han sagde. Hvad jeg sagde. Hvordan han lyder når han griner. ‘Men det er jo også svært når man elsker nogen,’ sagde hun også. ‘Jeg tror slet ikke det er meningen at man skal kunne give så hurtigt slip efter fire år. Der var jo en grund til at man var sammen’. Jeg tror E har ret. Selvom jeg bliver mere og mere bevidst om at Ekskæresten og jeg ikke skal være sammen, får åbnet øjnene for flere og flere grunde til at vi for satan ikke er rigtige for hinanden, selvom jeg måske endda i glimt er enig med min farmor i at han endda ikke er god nok til mig, finder jeg stadig mig selv med et smil i mundvigen når jeg tænker på ham. Hvornår går kærligheden over? Da han var her til min fødselsdag, en uge efter vi gik fra hinanden, lå vi i min seng og snakkede i lang tid efter vi var kommet hjem fra middagen med min familie. ‘Jeg ved godt vi ikke skal være sammen, og jeg tror også det er for det bedste,’ sagde jeg til ham. ‘Men man kan ikke bare tage alt hvad man føler for nogen og pakke det i en kasse, og så stille det ind på en hylde’. Det ku’ ellers være smart, hva’? Det er i forvirrende at bære på så mange modsatrettede følelser.
Under alle omstændigheder går det bedre. Okay, okay, jeg småtuder lige nu, men det er første gang siden tirsdag, og ikke noget hysterisk hyænetuderi. Jeg prøver at vende blikket fremad. Skriver to-do-lister for i dag og i morgen. Prøver at hive mig selv ud af det hul, jeg så behageligt har fået lagt mig i og har ligget i i snart to måneder. Planlægger endda at støvsuge min skotøjsæske af en lejlighed. At begynde at lave madpakker igen, i stedet for at købe mig fattig i kantinen på universitetet (434 kroner i september. av.). Og at træne i morgen. Pik.
Jeg behøver ikke være stoppet med at savne os, før jeg rejser mig og bevæger mig fremad.
aner ikke hvad jeg laver 