Hvis der kan lave mandehadelister og kvindehadelister (Tak, Nynne!), kan der vel også laves trøstehadelister, kan der ikke? Jo der kan! Sgu. Jeg er sikker på jeg ikke er den eneste der har været udsat for op til flere fuldstændig latterlige forsøg på trøst, den slags der er så sørgelige at man ikke ved om man skal græde eller grine. Eller skælde ud, måske. Jeg ved ikke om jeg ved et uheld er kommet til at omgive mig med verdens mest uintelligente venner, eller om folk i virkeligheden bare mister enhver idé om hvordan man agerer socialt så snart kleenexen bliver hevet frem. Jeg ved det virkelig ikke. Jeg har tre items på listen so far, og jeg tillader mig at nummerere indlægget, for der kommer helt sikkert flere dumpende undervejs efterhånden som folk bliver mere og mere utålmodige med mig.
- “De siger det tager halvdelen af den tid forholdet varede før man stopper med at være ked af det!”
Right. Så det du siger er, at jeg vil have det som om nogen har sparket mig midt i maven – helt indtil 2015? Det kan jeg godt se, det hjælper virkelig meget. Jeg har det allerede meget bedre. Well, fuck you very much.
- “Ej, jeg så det godt komme, faktisk.”
Næh, hvor må det være dejligt for dig ikke at være så chokeret. Kunne du ikke bare lige have delt din bekymring med mig for fem måneder siden, så jeg kunne have fået en headsup eller noget, i stedet for at stå her og være bagklog bagefter? Det ku’ sgu ha’ været rimelig fedt, mand.
Den bedste kommer fra min ellers velmenende best buddy K, der ellers ind til nu har været min ‘hvis jeg ikke er gift inden jeg er 40’-forlovede. Lad mig bare sige at forlovelsen er sat til kraftig genovervejelse.
- “Det er ligesom dengang min hund døde!”
Jeg synes lidt den her skal have lov til at stå for sig selv. Det er den stærk nok til.
hahah ohhh my, grinte seriøst af den sidste. Den er i dén grad stærk nok til at stå selvstændigt.
I know right?! Mænd..