We forgive people because we still want them in our lives.
Det læste jeg i hvert fald på Tumblr tidligere i dag. Jeg prøver virkelig, for jeg har ikke lyst til at han skal være en fremmed for mig. Jeg ved, der er masser af vigtige og uvigtige samtaler tilbage til os. Flere grineflip. Flere film, vi skal se sammen. Flere ting jeg kan gøre for at han begynder at tage sit liv lidt mere seriøst, og flere ting han kan gøre for at jeg kan tage mit lidt mindre seriøst. Jeg ved, han stadig kan tilføre mit liv værdi, og måske endda meget mere som ven end som kæreste.
Bare ikke endnu.
For jeg er bare så vred. Og skuffet. Og såret. Og ked af det. Jeg føler på en eller anden måde det burde have været mig, der gik fra ham. Jeg føler jeg er blevet pisset op og ned ad ryggen de sidste fire år uden at opdage det før til allersidst. Det gør mig stadig pisse fucking sur at han sås med den veninde uden at sige noget til mig. Jeg tænker stadigvæk at jeg ville ønske han i det mindste havde knaldet med hende, så jeg kunne være sur over det han løj om og ikke faktum at han løj. Jeg ved godt, at alle lyver. Jeg har satme også løjet mange gange i mit liv. Også overfor folk jeg elsker højt. Men jeg er så færdig med at være forstående, som jeg var hele den første måned. Meningen med ikke at snakke med ham lige nu er jo netop så jeg kan rase ud uden at skulle tage hensyn. Men måske har jeg i virkeligheden brug for at få råbt det ud til den, der fortjener møgfaldet, frem for til min bilradio, min mor eller min bedste veninde? Det er bare aldrig særlig sjovt at skælde nogen ud, der ved, de har gjort noget uretfærdigt og bare står og nikker tavst uden at reagere på anden vis.
…On another note, så har jeg gang i den vildeste selvforkælelses-streak, og det har jeg ikke rigtig råd til, men den del taler vi ikke om! Fodpleje i dag, frisør i morgen, alt for meget shopping i løbet af de sidste to måneder. Tror du mit overtræk er A) -5.600 kr, B) -1.800 kr, eller C) 5 kr (HA!)?. A, ikke? You had it right! Jeg har snart ikke penge til at være ked af det mere (eller vent, det har jeg aldrig haft).
aner ikke hvad jeg laver 