Som lovet, lidt om Fixupfyr, der skal have et meget bedre blognavn, men jeg finder ud af det med tiden tror jeg. Vi ser lige om han bliver sådan ægte hængende først, og så finder jeg evt. det fineste navn til ham!
Min kammerat S har i lang tid snakket om sin ven fra studiet, som jeg skulle møde, men uden at få vækket min interesse. Det er sjovt for nu hvor jeg ser tilbage på gamle Facebook-beskeder har jeg både fornærmet fyrens navn, kønsorganer og intentioner uden overhovedet at have mødt ham.
Mødte ham, det gjorde jeg imidlertid tre måneder efter første gang jeg hørte om ham. Vi var nemlig begge til S’ fødselsdag, hvor Romantikeren i øvrigt også deltog (og startede aftenen med akavet at foreslå at jeg tilbragte natten på S’ sofa med ham – no way, José!). Fixupfyr og jeg klikker instantly. Jeg var også toplækker den aften, men det var uden tvivl mere end det, der trak læsset. Da vi så småt begyndte at skrive sammen helt tømmermandsplagede søndag morgen, havde vi allerede 4-5 interne jokes at falde frem og tilbage imellem, og samtaler måtte hele ugen tvinges i stå når en af os skulle læse (.. Oftest ham) eller træne (oftest mig). Fixupfyr virker som den bundsolide søde fyr, der ikke tager ens interesse for givet. Han har uden tvivl været venner med piger mere end han har været kærester med dem – og det er der altså noget helt specielt over.
Ret hurtigt finder S’ kæreste Trunten ud af at deres fixup ind til videre går godt, og kommer på at invitere mig hjem til dem til aftensmad, brætspil og sprut – og i øvrigt også invitere Fixupfyr. Det gik fra det der skulle være en enkelt overnatning til at blive til to, hvor Fixupfyr og jeg i øvrigt delte sovesofa. NO hanky panky, though! Til trods for særdeles god kemi, og at vi lå og og puttede både da vi så film med tømmermænd søndag, da vi skulle sove søndag og efter vi vågnede mandag, gjorde Fixupfyr ikke anlæg til mere. Da jeg snakker med Trunten om det efterfølgende siger hun, at hun også tror han ikke ligefrem har haft tusind kærester og at han nok er lidt rusten, men at hun nok skal smide et diskret hint til ham om risikoen for at blive friendzoned. Nu er Fixupfyr kommet lidt op i gear, i hvert fald på skrift, og sender både kyssmileyer og romantiske tilnærmelser – og invitationer til at komme hjem til ham.
Min delkonklusion er at jeg er fan. Meget mere fan end jeg har været af NOGEN jeg kun har kendt i en uge. Og ved eftertanke er det måske godt nok at han ikke stooormede frem i weekenden, for vi har trods alt kun kendt hinanden i en uge. Sød fyr. Synes jeg. Tihi!
Hvor fedt altså! Han lyder jo bare drøn sød.
Han er mega sød! Sød, sød, sød!
Pingback: Fra 1 til 100 på 1094 ord: At sætte af fra bunden og finde lyset | aner ikke hvad jeg laver