Vi ligger i hans seng. Jeg kan se at Ekskæresten har sendt en fuld sms til mig i nat. Jeg svarer. Spørger samtidig Den Kvikke henkastet, ‘hey, er du egentlig OK med at jeg stadig har en smule med ham at gøre ind i mellem? Ellers skal du altså sige til!’. ‘Selvfølgelig er det OK!’ erklærer Den Kvikke og kysser mig. Jeg skriver færdig med Ekskæresten, slutter af med at sige at han må have en god dag uden for mange tømmermænd og lægger hovedet tilbage på puden. Den Kvikke og jeg ligger og ser på hinanden i en rum tid. Jeg kan mærke, jeg får en klump i halsen. ‘Du kunne aldrig finde på at lyve overfor mig, vel?’ spørger jeg efter megen tids tilløb. Han kysser mig igen. Joker lidt alá ‘hvad skulle jeg dog lyve om?’, og bliver så alvorlig igen. Nej, siger han. Nej, det kunne jeg ikke. ‘Godt,’ siger jeg. ‘Man bliver nemlig sindssyg af at holde af folk der lyver’.
sindssyg er ikke ordet.. det kan være meget værre end som så 🙂
❤
Pingback: Fra 1 til 100 på 1094 ord: At sætte af fra bunden og finde lyset | aner ikke hvad jeg laver