Nu behandler han dig forhåbentligt langt bedre end jeg nogensinde gjorde?

Ekskæresten og jeg catcher up. Han er kommet videre med sit liv. Det er jeg glad for at høre. Han spørger til mig. Til min nye kæreste. Om der var noget om det? Ja, siger jeg, ja, han er fandme sød, og jeg skal møde hans forældre, og jeg er ved at dø. Ekskæresten skriver (direkte citeret): “Nu behandler han dig forhåbentligt langt bedre end jeg nogensinde gjorde?”.

Jeg stirrer ind i skærmen i lang tid før jeg svarer. Jeg har egentlig travlt. Jeg skal for helvede på arbejde, og så begynder han at tage netop dén snak. Jeg skulle jo bare lige se hvordan det gik, og jeg valgte med vilje et tidspunkt hvor jeg ikke havde lang tid.

 Da jeg endelig skriver til ham at han ikke skal være så hård ved sig selv, kan jeg mærke jeg mener det. Jeg tilføjer, at jeg ikke ville være blevet sammen med ham så længe, hvis jeg ikke syntes der var mere godt end skidt imens jeg var i det. Ekskæresten siger, at han ikke desto mindre har været ret nederen det meste af den tid han kan huske. At det er han ked af.

Jeg får indskudt at det er mærkeligt at være kærester med en, der søger mig så meget. Én der stopper op og kysser mig på gaden. Én, der skriver kærestebreve med store, store ord i.  Ekskæresten siger, at det sgu nok bare er sådan almindelige mennesker er, og bag joken og den drengede smiley ser jeg selvkritikken og troen på at være forkert, som han nok aldrig undslipper.

Men han bliver hurtigt alvorlig igen.

Han siger, han gerne vil undskylde oprigtigt for alt hvad han har gjort. At det først efter han så, jeg var af markedet, at han mærkede at han var ked af hvad der skete mellem os. Jeg skriver bare, at alt vel også kommer i perspektiv når den ene lukker døren helt.

Jeg siger herefter, at det er okay. At jeg har været vred, helt åndssvagt vred, men har sluppet det nu – og godt ved, at hans issues altid har handlet om ham, ikke om mig.

To ting gjorde det nemt for mig oprigtigt at give ham den tilgivelse han beder om.

1) Jeg er så pisse glad og har så pisse meget overskud, og det ved jeg at jeg ikke ville have hvis Ekskæresten og jeg ikke var gået fra hinanden. Han ville have trukket mig langt med ned i sit sorte, sorte hul, og jeg var villigt fulgt efter.

2) Jeg blev testet negativ for klamydia i sidste uge, og ved dermed at hvis han har knaldet med det kvindelige bekendtskab han løj om al den tid vi var sammen, så har jeg da i det mindste ikke fået klamydia af det. Det tæller da også for noget!

Men damn, ti minutter har aldrig gået så langsomt før.

Og hvor er det pisse rart, at han siger undskyld nu. For man siger sgu ikke undskyld et halvt år efter det er slut, uden oprigtigt at mene det.