Jeg er glad for at Den Kvikke giver daglig lykkeindsprøjtning (høhø, pun intented) for tiden. Hvis det ikke var for ham, ville det her forår blive husket for mange andre meget mere træls ting.
For eksempel at jeg har tumlet med hvad fanden jeg skal gøre med mit liv, og har endt med at tage tilvalg i en helt anden retning end jeg troede jeg ville – og har nået til konklusionen at mit hovedfag sgu nok er et kæmpe spild af tid. Det føles som et kæmpe nederlag at være nået dertil. Spild af tid huer mig ikke, og slet ikke hvad angår min uddannelse.
Resten af ærgerlighederne ligger på hjemmefronten. De er til gengæld ti gange mere frustrerende.
Jeg har fundet ud af, at min mor har prøvet at begå selvmord.
Oveni det kan hun ikke finde ud af at gå fra sin psykisk nedbrydende kæreste.
Og det går ud over mine mindre søskende.
Især min attenårige søster, der ser sig nødsaget til at flytte. Egentlig ville hun gerne bo hos min far, men han har ikke plads til hende fordi min – i øvrigt meget velfungerende og ressourcestærke – stedmor ‘ikke kan rumme det’.
Og her sidder jeg. 200 kilometer væk fra alt rodet og prøver at gemme mig lidt i kærestens favn, hvor jeg ikke skal tage stilling til det hele.
aner ikke hvad jeg laver 
Åh for pokker. Det er voldsomt! På alle måder. Sender dig og dine søskende masser af kram
Tak ❤ og ja, det er noget ægte låårt.
Sender en krammer. Nogen ting bliver man bare aldrig gammel nok til håndtere… Eller ønske at ramle ind i. Hurra for den Kvikke.
Åh altså. Kram herfra! Sikke en omgang. Håber det bedste for dig og dine søskende.
Puh ja, min hjemmefront er lige så kaotisk lige nu, og jeg er heldigvis også på god afstand af det hele – det samme kan jeg ikke sige om mine søskende. Det er noget pis!
Det er noget pik.
Pingback: Mere om min mor | aner ikke hvad jeg laver