Øjebliksbillede #4

Den Kvikke og jeg går tur hånd i hånd. Vi kigger på folks huse, og på deres haver. Mellem os flyder sætninger som: “Ej, hvis vi nogensinde skal have fliser skal der godt nok sprøjtes bedre efter ukrudt end dem der”, “Ej, det ser da mærkeligt ud med skodder på huset? Ej, de kan ikke engang lukkes! De sidder bare klistret på!” og “Jo, selvfølgelig skal vi da have en græsplæne!”. (Alt der inkluderer ivrige ‘ej!’-udbrud er naturligvis mig). Det er så tydeligt at vi begge opererer efter konceptet: Hvorfor være kærester, hvis man ikke kan se det fem år ude i fremtiden? Og endnu mere tydeligt er det, at vi begge sagtens kan se det. Det er rart og trygt, for Den Kvikke er typen man deler sit liv med – ikke én der helst vil leve parallelt. Jeg kan godt mærke, at jeg har svært ved at vænne mig til det – og jeg er endnu engang fascineret over hvor hurtigt vi er kommet til et sted, hvor vi rent faktisk kigger på folks hjem og diskuterer visioner om vores eget (måske?) fremtidige. Haps.