“Jeg synes du har taget lidt på, hvordan kan det være?” spurgte en gammel ven mig for en uges tid siden. “Øh, jeg vejer vist indenfor de samme 5 kg jeg altid svinger indenfor”, fik jeg fremmumlet, halvvejs flov, halvvejs trodsig. Der har godt nok været mange gange indenfor de sidste par uger hvor Den Kvikke har måttet lægge øre til ‘jamen seriøst, ER jeg ved at blive tyk eller hvad?’. Men når det kommer udefra, og uden initiativ fra mig, så rammer det sgu.
Især når min mor så gentager samme smøre dagen efter. Av for helvede.
Så jeg gik på vægten i dag. Sgu. Og jeg har for hælvød taget rundt regnet 6(!) kærestekilo på – og 6 kilo er fandme meget når man ikke er højere end 1,60.
Så nu bider jeg i det sure æble. Dropper de elskede chips lidt. Træner en smule.
I ved, bare en uge eller to, til jeg falder i chips-foran-fjernsynet-fælden igen.
Føler sgu altid jeg er fanget mellem pigen, der godt ka’ li’ at være fit, og pigen der elsker at spise fedt. Balanceret livsstil søges.
aner ikke hvad jeg laver 