Lige om lidt rammer vi årsdage for ting. For sidste gode weekend med Ekskæresten her i august, og så er hele forfærdelige september fyldt med ‘årsdage’. Det går godt. Jeg er glad med Den Kvikke. Virkelig. Det må du ikke være i tvivl om, kære læser. Men jeg tænker en del på Ekskæresten disse dage. Jeg reflekterer, tror jeg. Savner gør jeg i hvert fald ikke. Jeg scrollede gennem hans facebook i dag, kiggede på updates om ham og hende der, han løj om. Og jeg fik ikke ondt i maven af det. Så det er godt, jo. Men jeg har jo også ret så længe savnet hans mor mere, end jeg savner ham 😉
Den Kvikke og jeg har været sammen 20!! dage i træk her i august. Jeg er på vej hjem til ham nu, efter de første tre dage hver for sig siden juli. Og jeg glæder mig sindssygt meget til at se ham. Det føles efterhånden helt forkert, når han ikke er der. Jeg sover dårligere uden ham, selvom han snorker. Årha altså. Jeg trak sgu det lange strå after all.