(For recap af hvad der har foregået i hjemstavnen det sidste års tid, se #1 og #2)
Min mor flyttede endelig fra en kæreste, der har terroriseret hende psykisk i flere år. En kæreste, der har slået hende. En kæreste, der har isoleret hende fra resten af hendes familie. En kæreste, der har været grund til uendeligt meget konflikt.
Min mor græd i et par måneder. Hun blev ved med at se ham. Min søster sagde til hende, at hun ikke ville betale husleje til et hjem, kæresten kom i, så de sås kun hos ham.
Min mor blev træt af at græde. Så hun lyttede endelig til dem, der fortalte hende, at så længe man stadig knalder med nogen, bliver man ved med at græde over dem.
Min mor oprettede sig på Tinder. Jo hun gjorde sgu.
Min mor tog på en date en tirsdag. Med sødfyr.dk. Revisortype, endda.
Min mor kom til at fortælle (eks?)kæresten at hun havde endnu en date fredag. Med overnatning. Idioten var selvfølgelig grædefærdig og satte alt ind på at give hende dårlig samvittighed.
Min mor var knust, men sagde alligevel ja til at ses med eks(?)kæresten torsdag aften, dagen inden sin date.
Min mor blev mødt af en storhulkende mand, der fortalte at han drak blå gajol hver aften, og at han al den tid de havde været kærester, havde drukket tre kasser øl på en uge.
Min mor faldt i ‘åh-nej-så-er-det-jo-derfor-det-aldrig-gik-med-os’-tankestrømmen.
Min mor ses fast med ham igen. Han er blevet hendes projekt. Alt går ind på at få ham glad igen, ædru igen.
Min mor giver nok aldrig slip på ham. Jeg er bange for, at han slår hende ihjel. Enten på den ene eller den anden måde.
aner ikke hvad jeg laver 