Long time no see!

Det er virkelig lang tid siden jeg har kastet lidt kærlige ord efter den her blog.

Det har været seks hektiske måneder.

Jeg er flyttet sammen med Den Kvikke i en lækker 2’er i den vestlige midtby. Vi har boet her siden først i februar, og ingen er døde eller sårede endnu. Han er sgu sød.

Jeg skal være moster. Min søster på 19 skal være mor. Hun bliver færdig med HF til sommer, og når lige at have 3 måneders “fri” før hun nedkommer i oktober. Jeg er så sindssygt stolt af hende. Og så sindssygt skruk.

Jeg har igen-igen formået at vende på en tallerken i forhold til studievalg, og er nu endt på en obskur kandidat, der er lidt i den retning jeg egentlig havde tænkt, men så alligevel ikke. Stadig på AU, selvfølgelig!

Jeg har fået verdens bedste job, som giver en masse gode timer. Derfor har jeg haft sygt svært ved at jonglere timer på arbejde, læsning, træning og ham kæresten, og jeg kan godt mærke at jeg her i eksamensperioden helt puster ud og nyder at kunne koncentrere mig om at læse og lave ingenting, idet jeg hverken har undervisning eller særlig meget arbejde. Det er rart ikke at skulle løbe rundt om sig selv.

Alt i alt, så er jeg glad. Rigtig glad.

Men jeg savner at skrive. Enormt meget. Jeg har tit haft bloggen åben og tænkt på at fortsætte på domænet, men det er som om den er sit eget lille univers af lige dele hjertesmerte og nyforelskelse, som jeg ikke helt føler jeg kan blive ved med at følge op på. Til gengæld overvejer jeg nu at oprette en ny. Måske endda en, der ikke er anonym. Ville I have lyst til at følge med derover?

9 thoughts on “Long time no see!

  1. Næ, dejligt at høre fra dig (pop up på blog lovin) 😀
    Synes klart du skal lade denne bog stå så hjerte-smerteramte kan læse sig igennem – og lige få hapoy end med. Men ja. Den kan stå for sig selv som et lille monument over …. udvikling 🙂 Ligesom “De siger det tager to år” bloggen er som en lille udviklings-novellesamling.
    Start da klart en ny blog. Start på en frisk – men hvisk os lige, hvad den hedder, ikke?
    SKØNT at den nye kærlighed lykkes uden drama og fjollede spil. Pøj pøj som moster – og mon ikke en preggo-mommyblog ligger lige til højrebenet, hvis det bliver aktuelt, Hæhæ.

  2. Jeg følger også klart med. Men please, lad dine skriverier stå her. Jeg genlæser ofte din ord, og de hjælper mig igen og igen igennem kriser.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s