Min mening om Tinder so far?

….Hvis jeg skal sende én blinkesmiley mere, så bliver jeg sindssyg.

Besides that, så tror jeg egentlig det er meget det samme som at jagte fyre i byen, sans alkohol.

Man går hen til dem hvis de er flotte. Hvis de ikke synes man er flot, så kommer de hurtigt af med én.

Tit opdager man at de flotte fyre er all face, no brains, og så går man igen.

Ind i mellem falder man over en diamant i en bunke grus, som tit efter en halv time alligevel viser sig måske bare at være en paillet.

C’est la vie.

2014 + Sniksnak + Sniksnak om 2014

Jeg var ved at falde i søvn på bilen på vejen hjem fra syden i dag. Hvad gør jeg, tror du? Jeg giver mig da til at surfe efter de vildeste tudesange jeg kan finde på alverdens radiostationer, og så giver jeg mig til at græde i bilen. Hulkegræde, abe-style. Bare for at holde mig vågen, og for at kombinere en much-needed tudetur med et tidspunkt hvor jeg alligevel var alene og havde spildtid. Det skulle ligesom også passes, ikke? …Jeg er ved at blive alt, alt for god til det der med at have tristheden som en slags undertrøje alle de andre følelser ligger udenpå, og som udgangspunkt altid kan trækkes frem igennem alle de følelsesmæssige overfrakker. Men ret sejt, synes jeg alligevel, på en måde også. Synes sgu jeg tackler det godt. Skulderklap. 

Nå, men videre til obligatorisk Planer for 2014-snak, der jo er pisse vigtig.

2014 skal handle om mig.

Jeg skal have et projekt, og projektet bliver min krops sundhed og udseende. Jeg skal smide 10 kg, og træne så latterligt meget, og spise så latterligt fornuftigt, at man begynder at kunne se hvor stærk jeg er. Nå ja, og så skal jeg jo også være endnu stærkere, men det følger jo med. Måske – MÅSKE(!) – vil jeg endda begynde at løbe igen? I 2014 vil jeg være den bedste fysiske udgave af mig selv nogensinde i alle aspekter. Det er ikke noget der skal gå hurtigt. Det må gerne ske gradvist. Men det kommer til at ske. Jeg har købt proteinpulver og alt muligt! (Og vi ved jo alle, at det betyder, at man automatisk bliver buff as hell så).

Jeg skal ikke bruge 2014 på febrilsk at lede efter en ny Mr. Wonderful. Jeg har været fikseret på én fyr i alt for mange år, og hvis der er et tidspunkt der er mere perfekt til at have mig selv i fokus, så er det nu, i starten af tyverne, hvor det alligevel er for tidligt at finde den, man vil starte familie med (….indrøm det nu bare, fyrene stikker jo af alligevel hvis de ved det er den tanke man har!). Jeg skal bruge 2014 på at være single med stort S. Jeg skal kysse med fyre, hvis navne jeg ikke kan huske dagen efter, og som udgangspunkt skal ingen være gode nok før de er helt, helt rigtige. Jeg vil ikke bruge 2014 på at være ærgerlig over at være alene, men i i stedet på at udnytte at jeg er – fx ved at bruge al den overflødige energi på projektet ovenfor.

I 2014 vil jeg have færdigbearbejdet mine følelser for Ekskæresten. I første omgang skal jeg ses med ham engang i januar. Mærke, hvordan jeg egentlig i virkeligheden føler, når vi er i samme rum. Det kan være, jeg også skal have snakket med ham om ting og sager endnu engang. Så tager jeg den derfra. Måske involverer det selvhjælpsbøger. Måske involverer det at tage endnu en pause fra at snakke med ham. Måske involverer det helt at give slip på ham i alle betydninger. Jeg håber ikke, det bliver det sidste, men hvis jeg stadig ikke har det bedre på det her tidspunkt næste år, er det dér, den ender. Under alle omstændigheder kan jeg ikke blive ved med at være så ked af det. Det siger jeg ikke, fordi jeg ikke synes der skal være plads til det, men fordi jeg ganske enkelt har lyst til at være glad helt ned i de inderste lag igen. Og det ved jeg, jeg kan være, når svigtet er bearbejdet.

…Og så vil jeg (igen i år) prøve at gøre det til en vane aldrig at efterlade en opvask på køkkenbordet, når jeg går i seng. Det indebærer minimum én opvask hver dag. For det er fandme for klamt, det andet. Trust me.

Jeg er sikker på at 2014 som minimum bliver bedre end 2013.
Og resten skal jeg sgu nok selv sørge for!

Ting, der skete under festlighederne #4: Crybaby

  • Jeg drak fadøl. Mange fadøl.
  • Jeg blev fuld for første gang i lang tid. Meget fuld.
  • Jeg blev lagt an på af ok lækker økonomistuderende. Lige indtil han fandt ud af, at jeg var humanist. Så gik han. Det må man åbenbart ikke være hvis man skal score økonomer. Så ved jeg det til en anden gang. Siger jeg er medicinstuderende fra nu af.
  • Jeg var verdens dårligste til reaktionsspil og blev drukket for vildt under bordet af den grund.
  • Jeg havde heart-to-hearts med mange søde mennesker. Bondede bl.a. med folk fra mit hold, jeg ellers ikke har talt så meget med. Rart.
  • Fordi jeg ikke havde logget af Skype skrev Ekskæresten til mig ved ti-tiden om en fælles vens nyeste mærkelige kæreste. Han virkede stramtandet over at jeg (igen) var i byen på en onsdag. Blev vred, Meredith style (se 1:08 og frem!) men uden at sige noget til ham om det. Kæmpede til gengæld mod tårerne resten af aftenen.
  • Græd på et toilet da jeg rettede makeup. Var fabulous og festede videre alligevel.
  • Græd, da jeg gik alene fra Snusket Bar 1 til Snusket Bar 2. Satte mig decideret på en bænk og hulkegræd klokken 01 midt i Aarhus.
  • Blev trøstet af flere søde venner på Snusket Bar 2, der godt kunne se, festen var gået af mig. Deriblandt Ham Den Lumre, der for en gangs skyld ikke lavede én eneste lummer remark, men blot lyttede, trøstede og sagde: “jamen det er noget lort, men det tager bare den tid det tager”. Kunne pludselig se den fyr, jeg havde heart-to-hearts med for et år siden i stedet for ham den klamme type. Han er sgu nok stadig derinde et sted.
  • Gik grædende en kilometer hjem til M, der åbenbart havde hevet et (platonisk!) mandligt bekendtskab med hjem. Havde kun g-strenge med, så det platoniske mandlige bekendtskab der skulle sove i sengen hos os fik fornøjelsen af min bare røv fra 02:30 til 09:30 i morges. Så deeet. Note til mig selv: Husk altid mormortrusser når du sover hos M! Du ved aldrig hvad der sker!

Hvad har du gang i, ven?

Jeg har som bekendt mere end én ekskæreste. To fyre har jeg i alt være seriøs med, siden den slags pjat blev moderne. Ham, der omtales som Ekskæresten, som jeg var sammen med fra ’09-’13, og så ham, der fra nu af vil blive omtalt som Romantikeren. Romantikeren og jeg var sammen hele ’08. Det var en big deal, dengang. Jeg var trods alt kun fjorten-femten år gammel. Et år med nogen er stort når man er så ung. Og så var han jo den første alting. Den første kæreste, jeg havde, og den første, jeg gik i seng med (skæg historie som jeg stadig skylder jer, men jeg venter til det helt rigtige tidspunkt!).

Det var meget specielt med mig og Romantikeren. Vi ville hinanden meget. Så forfærdeligt meget. Men vi boede i hver vores ende af landet, og mine forældre var bestemt ikke fans af aldersforskellen. Nu hvor jeg selv er så gammel som Romantikeren var dengang, forstår jeg dem godt. Deres evindelige ‘hvad vil han dog med en på fjorten?’-argument giver mening nu. Men vi gav så meget mening dengang. Vi var så rigtige. Så vi mødtes selvom jeg ikke måtte – lidt af et logistisk mareridt i øvrigt. Og vi sås sjældent. 6 gange på et år-sjældent. Og kort tid af gangen – aldrig mere end ni-ti timer. Men vi var altid i kontakt med hinanden. Han var så pisse pladderromantisk og god for mig, at jeg stadig man mærke i dag hvor meget jeg voksede som menneske sammen med ham. En dag ringede han bare til mig. Havde vel indset, at vi ingen vegne kom, og at det næppe var godt for nogen at vie sit liv til umulig kærlighed. Var måske heller ikke så vild med mig mere. Jeg græd mine øjne ud. Skrev smerten ud i form af masser af virkelig hjerteskærende digte. Og jeg kom ikke videre før Ekskæresten kom ind i billedet.

Romantikeren og jeg blev ved med at være venner, men jeg begyndte at kunne se, hvor irriterende han egentlig kunne være. Akavet og umoden kan også smides oveni bunken. Sød er han dog, og ret skæg at være sammen med. Er rigtig meget ovre ham nu, naturligvis. Respekterer ham som menneske, men er samtidig bevidst om at han er lysår for klistret til mig, og slet ikke mand nok.

Da jeg endte med at bo i samme by som Romantikeren var Ekskæresten dog lettere stramtandet, så jeg var et mønstereksempel på god kæreste/lorteven-kombinationen og lagde Romantikeren på køl for en tid. Indtil Ekskæresten og jeg ikke var kærester længere, forstås. Det er så fedt at kunne snakke med ham uden at have dårlig samvittighed ift. Ekskæresten.

Nu har jeg så pludselig rodet mig ud i en biograftur. Jeg har altså ikke set knægten i snart et år. Biograftur blev også meget hurtigt til biograftur + overnatning, fordi jeg bor meget tættere på hans uddannelsessted end han gør. Pisse fint. Han har lige skrevet at hvis jeg finder mig i hans kolde tæer i starten, så deler han sin varme med mig natten over. Hvor akavet har man lov til at være? Føler næsten jeg er nødt til at knalde med ham for at slå alle innuendoerne ihjel.

Endnu mere S-ævl

Jeg kan ikke finde ud af, hvad S vil. Det er ret fjollet, at jeg overhovedet spilder tid på at overveje det, for jeg er stadig ret sikker på at jeg iiiintet seriøst er ude efter. Bare lidt opmærksomhed. Lidt nærhed. Lidt sex, måske. Lidt boost til det dér ego, der måske knækkede lidt i september.

Det var der da også lidt af, dengang i oktober, hvor vi sås, spiste mad, så film og lå i ske som to femtenårige der var lidt bange for at gøre mere end det. Men jeg var aldrig i tvivl i oktober. Jeg havde ham i min hule hånd i oktober.

Jeg er anderledes usikker på november-S. Ikke at jeg som sådan er ude på noget at være sikker på, men det lader vi ligge for nu. Min veninde C anklager mig for at være lidt vild med ham, fordi jeg pludselig er begyndt at tolke signaler, og at lade mig forvirre (som om jeg ikke altid har gjort det). Jojo, jeg får da lidt varme i kinderne, når jeg skriver med ham, men det er som om varmen aldrig rigtig når helt ned i maven, hvis I forstår, søde læsere? Jeg ved ikke hvad man kalder det så. Fascination rettere end forelskelse, vel. Tror måske mest af alt jeg er så interesseret lige pludselig, fordi han virker lidt utilgængelig. Utilgængelig er så dejlig trygt og velkendt. Ikke noget nyt der. Ekskæresten var trods alt ekspert i utilgængelighed.

Nå, men tilbage til november-S, så snakkede han jo om at han havde travlt. Sagde, jeg bare skulle prikke til ham, når jeg havde tid. Og det gjorde jeg i dag. Fik ikke så meget som en ‘ej, det gad jeg ellers godt, men..’ for S gik i stedet direkte over i ‘jeg kan ikke, for..’. Nå. Så æder jeg da bare den pose chips selv. Eller, det har jeg allerede gjort, jo.

tumblr_mekugwBP4z1r6h22v

Åh, jeg ved jo godt at det ikke er værd at bruge energi på, ikke? Det er bare så svært at lade være. Især fordi mit mønster efter et breakup er at kigge tilbage i adressebogen (who am I kidding, facebook-chatten mener jeg) og rebounde på noget unfinished business. Jeg er ikke færdig med at rebounde på S! Magter ikke at skulle ud i den rigtige verden efter nye projekter, når der stadig er ét tilbage på tryghedslisten. Jeg kan vel ikke være den eneste i verden der har det på den måde, kan jeg?

Ting, der skete under festlighederne #2: Fedtpik!

Jeg var til julefrokost med mit arbejde i går. Både staff og kunder var inviterede, og vi nåede op på noget der ligner to hundrede mennesker. Flotte, unge mennesker overalt. Trænede, flotte unge mennesker. Jeg tænkte, inden jeg tog afsted, at jeg da under alle omstændigheder måtte kunne finde noget kneppeværdigt kød til den julefrokost.

Kødet fandt mig. Det kom i form af en flot, lyshåret medicinstuderende, der kun var et par centimeter højere end mig (smart i forhold til op-ad-toiletvæggen-sex gik jeg så langt at tænke) og enormt tålmodig med mine elendige danse-skills. Vi sad og snakkede godt en time. Han rørte hele tiden ved mig, var lidt for slibrig i sine utallige komplimenter (men slap afsted med det, fordi han fik mig til at tro på dem) og lærte mig fingerknoglernes navne.

Alt var godt, og jeg tænkte at jeg, for første gang i de seks uger kondomet har ligget i min taske, måske ville komme til at bruge det.

Indtil: “Jamen, min kæreste og jeg, vi bor oppe på [indsæt vejnavn her]”…

Nå. Okay. Det var så dét knald…

Jeg må begynde at gøre som Lisa Kudrows karakter i P.S. I Love You: “Er du single?”, “Er du heteroseksuel?”, “Har du et arbejde?”, og så lige smide en tungeslasker ind for at kvalitetsteste. Derefter kan vi snakke.

Øv. Øv, for satan.

Ting, der skete under festlighederne #1

(Igen laver jeg en føljeton, for who am I kidding, selvfølgelig kommer der til at være tusind indlæg omhandlende udskejelser der kun finder sted fordi kødmarkedet åbenbart ikke flytter sig for mig – og så må Mohammed jo komme til bjerget, som man siger!)

  • Størstedelen af aftenen var delt imellem a) Se to veninder danse og synge meget passioneret i deres respektive fadølsbranderter, b) stirre på flot mørkhåret fyr i mørkeblå skjorte, c) forsøge at drikke min hjerne til stilhed, uden rigtig at nå det der punkt hvor jeg følte mig ægte fuld.
  • Jeg var tæt på at ringe til ham dér, men min søde veninde R var fornuftig og mindede mig om at jeg måske blev ked af det af at snakke med ham, og at det nok ikke var det rette forum at hulkegræde i. Good job, R! Selvfølgelig skulle jeg da heller ikke lave det opkald en onsdag aften efter fem shots. For dælan da. Godt det ikke skete!
  • Jeg udnævnte min veninde J til single-guru. Selvom hun nu er rimelig af markedet, kender jeg ikke nogen der kender det bedre end hende, og jeg fik alle de fede tips – deriblandt ‘du skal bare gå hen og spørge om han vil knalde’ og ‘husk at du aldrig må sige til en bolleven at du knalder med andre end ham – de bli’r pisse sure!’.
  • Selvsamme veninde formåede i en kæmpe strøm af single-snak at sige: “Jamen det er da pisse fedt for dig, for du er jo flot! Du er jo attraktiv! Det er jo en ren legeplads for sådan en som dig, du skal jo ikke arbejde så meget for det!” Noget indeni mig kradser altid når jeg får sådan nogle komplimenter smidt i hovedet. Hvad siger man? “Årh, det er jeg glad for du synes?” Og hvad gør man ved den der lille fjortenårige pige der hvisker ind i ens højre øre at komplimentgiveren lyver?
  • Flot fyr i mørkeblå skjorte (ham fra c), remember?) endte dælme med at sætte sig over og snakke med mig. Han var åbenbart bulgarer. ‘My frrrrieeends call me Diiiimiiiii!’ Hold nu op han var fuld. Og flot. Han insisterede på at få mit nummer, og fik det rigtige. Single-milesten lige der! Jeg har ikke givet mit ægte nummer til en fyr i byen siden 2009.

Billede