Doin’ the nasty / Vel også en slags milesten

Den Kvikke var jomfru før han mødte mig. Det er vel selvsagt, at jeg hurtigt fik gjort noget ved det, men ikke desto mindre har de sidste snart to måneder med ham været brugt på det jeg vil karakterisere som decideret sød sex. På begge-modtager-oralsex-cirka-lige-lang-tid-og-kommer-derefter-samtidig(-oftest-i-missionærstilling)-måden. Efter flere år med sex på hulemands-hiv-i-håret-fingre-i-munden-smæk-i-røven-niveau er det uden tvivl lækkert at det ikke skal handle om hvor avanceret det er, men at fokus i stedet er på hvor rart det er at være tæt på hinanden. Jeg får lidt bræk i munden, men der er ingen tvivl om at dét, jeg laver med Den Kvikke kan karakteriseres som at elske (ad for satan, lad som om jeg ALDRIG har sagt det!) og ikke bare er knepperi. Ind i mellem er jeg i tvivl om, hvor jeg stopper og han begynder; om det er ham der sitrer over hele kroppen, eller om det er mig. Jep. Det er uden tvivl lækkert. Og lidt kvalmefremkaldende på samme tid. Men hey: I like it. Kvali-sex, uden tvivl.

…Men det var også ret lækkert da han i går, efter hele otte(!) dages adskillelse (som altså slår vores rekord i at være væk fra hinanden med hele fem(!) dage) tog mig hårdt bagfra i runde to. Hvem havde vist man kunne det i skeen? Det havde jeg satme ikke. Min indre hulekvinde klapper under alle omstændigheder i sine små fede hænder over at manden så småt begynder at turde lidt mere. Sød fyr, jo.