Well. Nu er jeg blevet hende der hulkegræder i bilen hele vejen fra A til B, så voldsomt at modkørende billister faktisk lægger mærke til det. Og peger. Super.
Jeg er heldigvis også hende der kan finde ud af at tørre tårerne væk inden jeg går ud på parkeringspladsen, og kan lade være med at græde helt indtil jeg kommer hen til min opgangsdør.
Det er sgu de små sejre der tæller, ikke?
aner ikke hvad jeg laver 
Pingback: Fra 1 til 100 på 1094 ord: At sætte af fra bunden og finde lyset | aner ikke hvad jeg laver