Nå, men der skete altså ikke noget med ham S i aftes. Eller altså, jo, det samme som sidst. Mad. Film. Snak. Ske. Jeg ved ikke om jeg er skuffet eller lettet over at der intet skete, som ikke også skete sidste gang. Fortryder i hvert fald denne gang ikke, at jeg ikke lagde op til det vilde. Er det latterligt gammeldags at synes at han godt lige må lave et ordentligt move hvis jeg skal knalde med ham? Jeg mener, jojo, fint nok at du kan finde ud af at ae min arm, min mave, ydersiden af mit lår, sågar min hals – det er sgu også rart – men gider du ikke lige gøre et anstændigt forsøg på at kysse mig? Så kan vi snakke om det. Eller helt lade være med at snakke, og bare for satan gøre det.
Men måske er det bare det der er hans lede plan. At få mig så seksuelt frustreret som muligt, indtil jeg går amok og kaster mig over ham, fordi det ville booste hans lorteego sååå meget. Det ku’ han fandme li’, det flabede monster. Men næh nej! Jeg bliver ikke den første der giver op.
Tydeligvis virker den her S-ting dog efter hensigten. Jeg hygger mig. Tænker på noget andet. Ser nogle film, jeg ikke har set før. Bliver mindet om, at det ikke kun er ekskæresten der er rar at være tæt på. Lærer at hjerteslag lyder meget forskellige. Jeg har, i bund og grund, noget andet at tænke på end lige faktum at jeg for tiden føler mig mere alene end jeg har gjort siden jeg var fjorten.
Men…
aner ikke hvad jeg laver 
Kys ham, kys ham!
Åh altså. Jeg knækker sikkert også på et tidspunkt. Jeg er bare sådan lidt “jeg skal nok sprede ben for dig uden at tænke for meget over det, men så skal du fandme kysse mig først!”. Er det forfærdeligt gammeldags?
Neeej, jeg forstår tanken. Man vil gerne.. Æh, “erobres”? Men altså. Jeg ville nok bare ikke kunne lade være alligevel, jeg bliver let utålmodig.
Ha, jeg tror netop “erobres” er det helt rigtige ord i den sammenhæng! Jeg tror heller ikke jeg holder til en gang mere. Det er sgu da tortur. (File under: Seksuel frustration).