Når ekskæresten ikke har givet slip: Ekskærestens guide til den frustrerede googler

Der er hele tre der har fundet bloggis i dag ved at lave søgningen “Når ekskæresten ikke giver slip”. Den søgning har jeg overhovedet ikke set før, men det giver mening at google siger man kan finde svar her. Jeg er bestemt en ekskæreste der ikke har givet slip. Nu skal jeg ikke gøre mig klog på hvorfor i alverden de tre googlere har søgt som de har, og løsningen på de problemer de står med er sikkert helt forskellige. Er ekskæresten lidt klam og stalkeragtig? Eller synes I bare han/hun er lidt tung at deale med fordi I kan mærke vedkommende ikke kommer nogen steder? (Og fra nu af er ekskæresten vi taler om altså en hun, for det er træls at skrive han/hun/vedkommende hele tiden, uanset hvor politisk korrekt det er!)

Universelle observationer kan der gøres.

Når man ikke giver slip på nogen, er det fordi man ikke er klar til det.

Der kan være mange grunde, der gør det svært at give slip, og der er sikkert ti helt særlige grunde for hvert forlist forhold. Jeg kan kun tale ud fra mig selv.

Det er noget lort når ens kæreste – den man er mest fortrolig med i hele verden – bliver reduceret til en man mest af alt har historie med. Det er ligeså svært at acceptere som det er at acceptere når nogen dør – og så måske endda værre i de tilfælde når man er den der er blevet valgt fra. Jeg holder ikke på, at der findes et rent breakup. Der er altid ting tilbage at tænke over. Hvad skete der? Hvorfor følte han sådan? Hvorfor føler jeg sådan? Hvordan kom vi fra A til B? Der er ting at bearbejde, før man kan komme videre. Kærlighed kan ikke gå væk fra den ene dag til den anden. Det kan vrede eller sorg heller ikke. Når man kommer så tæt på et menneske som man gør på en kæreste, efterlader de spor i ens liv, og de spor skal man leve med efterfølgende. Det er pisse svært. Især hvis den anden ikke lader til at synes det er lige så svært.

Hvad skal du gøre, som den der lider under at have en ekskæreste der ikke giver slip?
I første omgang, tag det som et kompliment. Du har betydet noget for nogen i allerhøjeste grad. Men lad være med at have dårlig samvittighed over at være kommet videre. Det er ikke dit ansvar. Hvis I stadig er venner og såret er friskt, så vurder om det måske er sundest for din ekskæreste at være uden kontakt med dig for en tid. Uanset hvor meget hun sikkert gerne vil beholde dig i sit liv og du hende i dit, så er det ikke sundt for hende at være i et forhold til dig hvor I ikke er ligeværdige. Det kan heller ikke være rart for dig. Kontakten kan altid genoptages hvis der er basis for et venskab senere. Giv plads, og giv tid.

Hvis vi derimod er ude i creepy stalker-ekskæreste der stadig sender sære gaver og står foran din gadedør klokken 5 om morgenen ti år efter I gik fra hinanden, så undersøg muligheden for et polititilhold.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s